Der er ikke noget bedre end at møde nye musikere, der med nye kræfter løfter værker, man kender og elsker i forvejen. Især når det er værker, langtfra alle har kræfterne til at løfte, og hvor det derfor ikke er nogen selvfølge, at anstrengelserne bærer frugt.
Brahms kæmpede med det symfoniske, med klaveret, som var hans eget instrument, og med musikken i det hele taget, og der skal virkelig muskler til at være solist i hans kraftfulde koncerter for klaver og orkester.




























