0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Anmeldelse: Bo Sundströms sympatiske jazzhyldest skal høres til et glas vin og lidt ud på natten

Bo Sundström hylder de tidlige 1960’eres svenske jazzguldalder, som også var Monica Zetterlunds tid.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Carl Thorborg
Foto: Carl Thorborg

’Mit dumma jag’ er en jazzplade stemt i længslens blå og blide tonearter. Set-uppet er nostalgisk, men repertoiret er mindre forudsigeligt, end man kunne have forventet.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jazz på svenska. Jovist er der noget helt særligt med jazz på svensk, der handler om både Jan Johansson og Monica Zetterlund og meget andet godt, hvor midsommernatten ler og swinger på en helt særlig let og luftig måde.

Læg dertil, at svenskerne ikke mindst takket være Beppe Wolgers har en stærk tradition for at ’forsvenske’ jazzmusikkens slidstærke travere kongenialt. Det er denne tradition, som Bo Sundström fra Bo Kaspers Orkester træder gevaldigt charmerende ind i på sit tredje solo-album, ’Mitt dumma jag’.

En jazzplade stemt i længslens blå og blide tonearter.

Bo Kaspers Orkester har en lang karriere som et af Sveriges mest svenske poporkestre bag sig. Det jazzede trav har altid været en integreret del af BKO, men mest i form af en aftapning af en bossanova så svensk, at man kunne fristes til at kalde den bossenova.

’Mitt dumma jag’ er imidlertid Bo Sundströms første rigtige livtag med jazzen, men med sine fraseringers blødt tilbagelænede svenskerswing føles det så logisk, at det næsten er mærkeligt, det ikke er sket før. Sundström er så hverdagscool som familieudgaven af Chet Baker.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts