Som 26-årig stod Niels Brandt på Van Gogh-museet i Amsterdam. Nygift, men ellers uden titel. Han havde forsøgt sig med både musikerlivet i London og psykologi på universitetet uden held. Han kendte alt for godt til følelsen af, at verden omkring ham forventede, at han da nu snart ville finde ud af, hvad han skulle med sit liv. Nu stod han og læste et skilt om den verdenskendte, hollandske kunstmaler.
»Og så stod der, at van Gogh først begyndte at male malerier, da han var 28. Og det blev jeg simpelt hen så sindssygt glad for at læse. Så er der stadig håb for mig, tænkte jeg«.
