Soleimas stemme er spæd og mild og bruser i øret som champagnebobler. Desværre er boblerne blevet lidt fladere på hendes nye ep ’Bulldog’.
Da Soleima debuterede i 2015 med ep’en ’NO. 14’, lød hun som helt sin egen: tropisk og karismatisk i sit udtryk. Kanten i hendes musik kommer fra den søde og lidt excentriske poplyd, men det er også sødmen, der trænger til modspil på hendes nye ep, der ville have godt af mere drama og dybde.




























