0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Klang Festival sluttede med en vanvittig smuk kombination af desperat skønsang i slowmotion og sarte, gennemsigtige lyde

Et italiensk kærlighedsdrama for en enkelt sanger med fødderne i vand runder festivalen af i en forladt pumpestation.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Pr
Foto: Pr

Musikerne omkredser den hvidklædte Signe Asmussen som forestillingens storsyngende midtpunkt i Scenatets minimalistiske musikdrama på Klangfestivalen.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Signe Asmussens blik er vildt. Hun er rolig i sine bevægelser, men der er noget helt galt. Hendes vokal bevæger sig i store, absurde spring, mens hun stirrer direkte på publikum. De færreste i salen forstår nok helt de italienske ord, hun fremstammer. Men meningen er klar nok.

Det aarhusianske musikensemble Scenatet lukker årets Klang Festival ved for anden gang at give sig i kast med italienske Salvatore Sciarrinos minimalistiske musikdramatik fra 1970’erne. Sidst var det med det helt hvide stykke, ’Infinito Nero’, men hvor det med Sciarrinos nærmest bevidst fraværende, knitrende musik i 2015 var svært helt at mærke dramaet, er der meget mere kød – og farver – på dette års værk ’Aspern Suite’.