1. Khalid: Love Lies.
Den 20-årige amerikanske sanger Khalid er en generationsstemme. Han spillede en energisk koncert i det fuldkommen overfyldte Arena-telt. Undertegnede kvitterede med fem teenagehjerter.
Khalid debuterede sidste år med albummet ’American Teen’, som er et af de vigtigste generationsalbum siden Nirvanas 'Nevermind'; ’American Teen’ sidder på rygraden af ungdommen som dagsbogsnoter. Under koncerten spillede han ’Love Lies’, der dog viser, at han er ved at vokse ud af teenageklunset.




























