Chefdirigent Kamioka er et specielt syn. Han griner, danser, vrider sig, dukker sig for musikernes indsatser, når de er pågående – og stiller sig an som en opmærksom forbipasserende, der lytter til interessant musik.
Men noget i hans personlige stil virker. Fredag aften fik han sat et ganske fornuftigt bud på Mahlers gådefulde 7. symfoni op med sit orkester i skøn forening med en samling konservatoriestuderende.




























