0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anmeldelse: Mø skriver stadig smukke sange, men der mangler en smule af den intensitet og ’wow-faktor’, der gjorde hende til superstjerne

’Forever Neverland’ er fyldt med bittersøde, rødvins-snalrede og solstikramte sange, som man kan danse til - præcis som man vil. Men det er som album ikke lige så ikonisk og mærkværdigt mærkeligt som Møs debut.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

Mø har på sit nye album allieret sig med nogle af tidens mest radikale popnavne.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er sket uendeligt meget, siden Mø i 2013 fik et dansk gennembrud med singlen ’Pilgrim’ og samtidig et dedikeret kultfølge af unge nyforelskede fans. Lige pludselig havde hele byen høj fletning og kondisko på, og Mø-feberen bredte sig og blev en stilart.

’Pilgrim’ var en søgende sang om bare at have lyst til at bryde fri og give fanden i det hele med blæsere, klap og Mø, der sang, som man synger foran spejlet, når ingen kigger. Det var en sang, der nulstillede lyden af dansk popmusik. Følsomme indie-kids og P3-lyttende poppragmatikere kunne mødes i harmonisk forening og skråle frigørelsesomkvædet til ’Pilgrim’s »All the time I just want to let go and go and (get a hold of it)«.