På debutalbummet ’Vi er ikke kønne nok til at danse’ kom Katinka Bjerregaard brasende ind i dansk musik med store fagter og poetisk talent og en på alle måder personlig stemme, der ikke var til at overhøre.
Og med den trofaste ukulele og rødder i nyfortolkning af folkemusikkens fornemmelser, har Katinka hurtigt etableret sig som en af dansk musiks mest veloplagte sangskrivere.




























