TV-2 har altid sat deres signatur i spændingsfeltet mellem sjov og alvor, mellem ironi og inderlighed. Det er nok en del af forklaringen på, at de har kunnet samle danskerne, en befolkning af nærmest lykkelige.
Vi har det nu engang bedst, når der ikke er alt for langt til det forløsende grin, og det har TV-2 leveret. De har vel nærmest været en slags public service på vers, fortalt os, hvem vi var – når vi hyggede eller brokkede os. Men også når vi elskede og længtes.




























