Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pr-foto: Andrew Paynter
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lucia Odoom anbefaler: Hvis Michael Jackson havde været glad for lsd, havde han lydt som multimusikeren Toro Y Moi

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

1Hunnah: Crush.

»I ’Crush’ dagdrømmer jeg om, hvordan det ville være, hvis jeg sænkede paraderne og fortalte nogen, hvad jeg ærligt føler. Den handler om at være virkeligt sårbar på en måde, som jeg finder umulig i mit virkelige liv«.

Sådan beskriver den canadiske sangerinde Hunnah sin nye single, ’Crush’. Singlen er en bittersød r&b-sang, med små sprøde trommemaskiner og Hunnahs bløde stemme, som emmer af det tøvende forelskede tilløb til en kærlighedserklæring og summer med alt det, der ligger på tungespidsen. Hunnah udkommer med en ep i det nye år, som bærer titlen ’Show You’.

2Toro Y Moi: Ordinary Pleasure.

Hvis Michael Jackson havde været glad for lsd, eller bare grafisk designer i slutningen af 00’erne, havde han lydt ligesom multimusikeren Toro Y Moi. Toro Y Moi er i virkeligheden californiske Chaz Bear, som har en helt særlig fornemmelse for trylle med lyd, der får kroppen til at bevæge sig.

Nu er han ude med en single, der er perfekt, hvis man trænger til at danse kontorbluesen væk. Singlen hedder ’Ordinary Pleasure’, og her opdaterer han den funky dansevenlige stemning på sit hædrede album ’Underneath the Pine’ fra 2010. For få måneder siden udgav han et soundtrack til prækariatet, der bærer titlen ’Freelance Boredom’. Singlerne er fra albummet ’Outer Peace’, der lander i det nye år.

3MorMor: Pass the Hours.

Toronto-baserede Seth Nyquist laver indiepop under pseudonymet MorMor og er en af årets mest rose debutanter. I år udkom han med sin første ep, ’Heaven’s Only Wishful’, der lyder, som musik lyder, når unge mennesker har elsket The Smiths højere end noget andet.

Men der er nu alligevel noget særligt ved MorMor, der adskiller hans indielyd fra den store ensartede indiemasse, og jeg kan ikke helt sætte min finger på, hvad det er, men hans nye single, ’Pass the Hours’ peger på, at det måske er hans androgyne stemme og særlige lydlige fornemmelse for at male stemninger frem, der gør ham til et navn, man skal holde øje med i 2019.

4Deerhunter: Element.

Der har været påfaldende få udgivelser, der gransker den økologiske krise og klimaforandringerne, men noget tyder på, at den amerikanske og alternative gruppe Deerhunter er på trapperne med sådan et album. Bandet er arvtagere til støjende og sofistikerede avantgarderockbands som Sonic Youth.

Deres kommende album, som blev annonceret i oktober, bærer titlen ’Why Hasn’t Everything Already Disappeared?’. Albummet kommer også, efter at bandet har taget afsked med et medlem. I november døde bassist Josh Fauver. Den nye single ’Element’ lyder som både barok og 70’er-nostalgisk rock, der beskriver giftskyerne, der driver ind over os.

5Homeshake: Nothing Could Be Better.

I denne uge kunne jeg, i en artikel i K-Forum, læse mig til, at min egen generation har mindre sex end for eksempel generation X. En af teorierne er, at vi er flere singler end tidligere generationer, og at folk i parforhold har mere sex end singler.

Derfor placerer jeg hermed en af min egen generations bedste sovekammerkunstnere, nemlig Homeshake, i denne uges udvalgte sange. Homeshake er den Montreal-baserede sanger og musiker Peter Sagar, som laver lummer indiemusik inspireret af 1980’ernes pop og Lionel Richies sange. Homeshake står bag tidligere sovekammerværker som ’In the Shower’ fra 2014, ’Midnight Snack’ fra 2015 og ’Fresh Air’, der udkom sidste år. Næste udkommer han med sit fjerde album, ’Helium’.

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden