Der er ikke noget at sige til, at sådan en størrelse som det engelske prog-rock-avantgardejazzorkester Soft Machine deler vandene.
Og det ganske voldsomt endda. For med et udgangspunkt, der er lige dele britisk folkemusik, syrerock, free jazz og europæisk kompositionsmusik af den absolut mindst lytterleflende slags, bliver udkommet aldrig hverken ’Lille sommerfugl’ eller noget, der ligner.




























