Først var de rigtig glade for at modtage en million australske dollars. Men nu har Sydney Symphony Orchestra valgt at levere de mange penge – der svarer til sådan cirka 4.600.000 danske kroner – tilbage til kulturministeriet i delstaten New South Wales i Australien.
Kulturministeren havde nemlig – uden at spørge nogen til råds, viste det sig – taget næsten halvdelen af beløbet fra små og mellemstore kulturorganisationer i Australiens største delstat. Organisationer, der ellers af eksperter var udpeget som værdigt trængende.
Og han har ikke givet dem tilbage til de værdigt trængende, selv om pengene nu er kommet retur.
»Med en håndbevægelse har kulturminister Don Harwin udstillet Sydney Symphony Orchestra på en pinlig måde og samtidig skadet mange organisationer, som har desperat brug for de offentlige midler for at overleve – bare fordi han kunne«, siger en af kulturministerens politiske modstandere, den venstreorienterede labor-politiker Walt Secord.
Leonard Bernstein 100 år: Han var genial, ekstatisk, charmerende og sexet. Og skabsbøsseSydney Symphony Orchestra havde søgt om pengene fra kulturministeriet, fordi de manglede at sted at spille, mens koncertsalen i Sydneys berømte operahus bygges om.
Efter at de havde sendt ansøgningen af sted, fik de imidlertid lov til at spille på Sydneys rådhus i stedet for i den alternative sal, de først havde søgt om midler til at få sat i stand. Derfor leverede de pengene retur. Men det er stadig ikke besluttet, hvilke organisationer der nu får del i dem. Dermed har ministeren påkaldt sig betydelig kritik fra andre aktører, der mener, han på kritisabel vis har kortsluttet beslutningsprocesserne på kulturområdet. Det skriver avisen The Sydney Morning Herald.
Sydney Symphony Orchestra spillede koncert i Musikkens Hus i Aalborg 9. december. Koncerten markerede afslutningen på Aalborgs 100-års-fejring af lige akkurat arkitekten bag Sydneys berømte operahus, Jørn Utzon.
fortsæt med at læse




























