Natlyst-forsanger Amanda Drew besynger længslen efter lysten i bandets nye og rørende single.
Foto: Therese Precht Vadum

Natlyst-forsanger Amanda Drew besynger længslen efter lysten i bandets nye og rørende single.

Musik

Ny musik: Gigantisk aarhusiansk band ligner en folkebevægelse mod voksne magtmennesker med kaffeånde

Musikanmelder Lucia Odoom anbefaler her en håndfuld splinternye sange til din weekend.

Musik

1Natlyst:Jeg har lyst

Det gigantiske aarhusianske band Natlyst (bandet tæller 11 medlemmer, red) ligner mere en folkebevægelse mod voksne magtmennesker med kaffeånde end et band. Anført af sangerinde Amanda Drew er de i denne uge aktuelle med en musikvideo til singlen ’Jeg har lyst’. Denne ømme, alternative popsang lyder både som et opråb og som en personlig og inderlig ode til mavefornemmelsen. ’Lyst’ er et ord, jeg ville ønske, jeg hørte vælte ud af munden på de yngre generationer, for de er indhyllet i så uendelig meget pligt og målrettethed. »Jeg har lyst til at have lyst til at bo i min krop«, synger Amanda Drew på et tidspunkt, og der er en utilpashed og længsel i sangen, som man let kan leve sig ind i, måske især hvis man er ung og tænker, at lyst er et ord fra gamle dage, som vi ikke længere har ret til at tage i vores mund.

2Weyes Blood:Everyday

Hvis man har en forkærlighed for bands som bløde, forårspoppede Haim og Julia Holter, er Weyes Blood en, man bør kaste sig i armene på, for hun har ligesom førnævnte sjælevenner en særlig fornemmelse for at skabe musik, der lyder som blomster, der springer ud. Hendes tekster er tit storslåede fortællinger om kærlighed og eksistentiel undren, og hendes stemme lyder som en blanding af Karen Carpenter og Patsy Cline. Til april udkommer hendes fjerde album, ’Titanic Rising’, og den første single derfra bærer titlen ’Everyday’ og lyder på en og samme tid som farvelsangen fra et synkende skib og en sejrssang.


3Kenton Slash Demon: Tik Tik

Fredag udkom den danske elektroniske duo Kenton Slash Demon med ep’en ’Oli’, og den er mere overraskende og uforudsigelig end deres tidligere mere stringente og kølige udgivelser. Førstesinglen ’Tik Tik’ lyder i starten utrolig konventionel, men smelter langsomt sammen til et organisk materiale. Pludselig bliver lyden mere tropisk, i mere abstrakt forstand. Den elektroniske lyd er i symbiose med noget, der lyder som truet natur, vi ikke engang har opdaget endnu, langt inde i den mørke jungle. At lytte til ’Tik Tik’ er lidt som at gå på opdagelse i denne natur.

4Helado Negro: Running

’Helado negro’ betyder sort is på spansk, og det er en meget sigende beskrivelse af Helado Negros musikalske essens, for det kølige og det soulede er viklet sammen i hans sanguniverser, der både kan lyde som frit fortolket hiphop, spansk croon og alternativ rock. Bag Helado Negro gemmer sig enmandsbandet Roberto Carlos Lange, og i år kan man glæde sig til at høre hans følsomme sider på hans syvende album, ’This Is How You Smile’, som lander inden for en ganske nær fremtid.

5Chromatics: Time Rider

Jeg har savnet den sylespidse synth pop, der huserede i midten af 00’erne med pladeselskabet Italians Do It Better i front. Kate Bush var genrens store muse, og bands som Desrie, Glass Candy og Chromatics fik deres reinkarnation af new wave-agtig disko til at lyde som en ny og banebrydende musikstrømning. Chromatics har formået at holde sig relevante her et årti efter hypen; de medvirkede i David Lynchs seneste sæson af ’Twin Peaks’, og de har sat hælene godt fast i et bredere publikum med deres døsige coverversion af Cyndi Laupers firserhit ’Girls Just Wanna Have Fun’. Nu er de ude med en ny single, der hedder ’Time Rider’, der giver mindelser om Ryan Gosling, der kører rundt og har svært ved at udtrykke følelser i ’Drive’.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden