Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mopgens Flindt
Foto: Mopgens Flindt
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

20-årig favorit vinder Dansk Melodi Grand Prix

10 sange dystede om at repræsentere Danmark ved Eurovision i Israel i maj.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2019 er Leonora med sangen 'Love Is Forever'.

Dermed skal hun repræsentere Danmark til Eurovision Song Contest i Israel i maj, og det betyder meget for den 20-årige vinder, som er grandprixfeltets yngste artist.

»Det betyder, at der er rigtig mange andre end mig selv, der tror på mig, og så tror jeg mere på mig selv. Det er jeg rigtig glad for«, siger hun.

Sangen 'Love Is Forever' er et moderne bud på en klassisk vise og blander fire forskellige sprog, nemlig engelsk, dansk, tysk og fransk.

Leonora var på forhånd udråbt som favorit til at vinde det danske melodigrandprix af de fleste bookmakere.

Vindersangen blev kåret ud fra danskernes stemmer via sms eller en app samt stemmer fra en fagjury, som består af ti medlemmer.

De ti artister blev undervejs skåret ned til tre i den såkaldte superfinale - her trak Sigmund kendt fra 'X Factor' og den dansk-grønlandske duo Julie & Nina de korteste strå.

Leonora fik trofæet overrakt af Jonas Flodager Rasmussen, der under kunstnernavnet Rasmussen vandt sidste års melodigrandprix med vikingesangen 'Higher Ground'.

Værter sang

Det er 62. gang, at der er blevet afholdt Dansk Melodi Grand Prix, som i år fandt sted i Jyske Bank Boxen i Herning.

Årets værter var Kristian Gintberg og Johannes Nymark, og de fik også lov at synge under showet, da de sammen med Stig Rossen optrådte med en hitkavalkade af grandprixklassikere.

Johannes Nymark sang blandt andet et uddrag af 'Danse i måneskin' fra 1987.

Kristian Gintberg optrådte med 'Hallo Hallo' fra 1990, mens Stig Rossen sang sin egen grandprixsang 'Vi danser rock og rul' fra 1988.

Ved grandprixet optrådte den danske duo Chanée og N’evergreen også med deres sang 'In a Moment Like This', som sikrede dem sejren ved Dansk Melodi Grand Prix i 2010 og en fjerdeplads ved Eurovision i Norge.

Eurovision Song Contest afholdes i år i Tel Aviv i Israel. Landet sikrede sig sidste år sejren, da sangeren Netta vandt med sangen 'Toy'.

Finalen i Eurovision Song Contest finder sted lørdag den 18. maj. I ugen op til afholdes to semifinaler, hvor Danmark skal dyste om en af de eftertragtede finalepladser.

Sidste år sikrede Jonas Flodager Rasmussen Danmark en niendeplads ved Eurovision i Lissabon i Portugal med 'Higher Ground'.

Året før måtte Anja Nissen nøjes med en 20.-plads med sangen 'Where I Am'.

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden