Da den dengang 22-årige Nilüfer Yanya for to år siden optrådte på TEDxTeen, lød hun med sin elektriske guitar op under hagen og den knækkende stemme som en krølhåret kusine til en anden af Londons mere skæve eksistenser, King Krule.
Talentet var åbenlyst, men hvem kunne vide, at hendes musikalske råderum ville udvikle sig så eksplosivt, som albumdebuten ’Miss Universe’ nu demonstrerer.




























