De har alle tre skrevet sange, som klæder din bilradio eller får morgenmaden til at glide nemmere ned. Og siden de tre mænd brød igennem musikalsk, har radiostationer spillet Michael Jackson, Ryan Adams og R. Kelly for lytterne, der har levet deres liv til sange som ’Thriller’, I Believe I Can Fly’ og ’Come Pick Me Up’.
Men i løbet af de seneste måneder har de tre musikere fået en anden ting til fælles: De er blevet anklaget for seksuelle overgreb i artikelserier og dokumentarudsendelser, og efter skandalen har ramt, er det blevet sværere at finde deres musik på verdens radiostationer.


























