Det nye album fra danske Lowly er som skræddersyet til forårsvildfarelse og leder tankerne hen på Radiohead. Bandet har både besøg af Inger Christensen og Beau Bridges og veksler imellem den smukke naturskønne indie og tacky, syntetisk og ansigtsskærende pop.

Den sære 2'er: Lowly går en smuk emotionel omvej på deres nye album 'Hifalutin'

Lowly er ude med et album, der tager mange sære drejninger og afstikkere , og det er fornøjelse af fare  mere forvirret rundt i deres mere krukkede og søgende sange.  Foto: Asbjørn Sand
Lowly er ude med et album, der tager mange sære drejninger og afstikkere , og det er fornøjelse af fare mere forvirret rundt i deres mere krukkede og søgende sange. Foto: Asbjørn Sand
Lyt til artiklen

Der er noget rastløshedsvækkende over meget smuk drømmepop fra Skandinavien. Jeg længes efter mere opløsning, mere uhøflighed og et mere voldsomt og utilregneligt temperament i musikken. Danske Lowly har heldigvis søgt ud af det nordiske og nydelige og flipper mere ud på deres nye album ’Hifalutin’, som betyder noget i retning af kunstigt, pompøst og prætentiøst.​​

Lowly debuterede i 2017 med det dygtigt komponerede og politiske album ‘Heba’. Her viste de, at de har øje for særpræget og lydlig skønhed. Ligesom beslægtede danske navne som Irah og Blaue Blume dyrker de den slags toner, der fremkalder drømmene og giver lytteren synæstesi – en slags sanseforstærkning, der får lydene til at smage og dufte af farver.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her