Der er noget rastløshedsvækkende over meget smuk drømmepop fra Skandinavien. Jeg længes efter mere opløsning, mere uhøflighed og et mere voldsomt og utilregneligt temperament i musikken. Danske Lowly har heldigvis søgt ud af det nordiske og nydelige og flipper mere ud på deres nye album ’Hifalutin’, som betyder noget i retning af kunstigt, pompøst og prætentiøst.
Lowly debuterede i 2017 med det dygtigt komponerede og politiske album ‘Heba’. Her viste de, at de har øje for særpræget og lydlig skønhed. Ligesom beslægtede danske navne som Irah og Blaue Blume dyrker de den slags toner, der fremkalder drømmene og giver lytteren synæstesi – en slags sanseforstærkning, der får lydene til at smage og dufte af farver.


























