Når det drøner rundt med droner/ og robotter propper op« får man lyst til at råbe »Stop!«. Sebastian er som Niels Skousen fra »dengang/ vi turde slås for en idé/ det var før vi blev dumme«, men ingen af dem finder et nyt sprog, der formår at gøre en absolut forståelig og relevant kulturkritik til andet end et forudsigeligt ekko af en tid, hvor man pr. definition altid vidste, hvad der var op og ned på alting.
Det er paradoksalt nok, når de gamle ungdomsoprørere og blomsterbørn skriver tidløst med hjertet og ikke samtidskommenterende med hjernen, at de virker aktuelle og er lige til at gå til. Som det sker på Sebastians nye album ’Hun nåede at klappe hunden’ med den smukt fuldbårne ’Lille hjertesang’.




























