1Flying Lotus: More (feat. Anderson .Paak). Der er funk-topmøde i Los Angeles på Flying Lotus’ nye single. På bas slår Thundercat sine bløde jazzkrøller, og funk-spirrevippen Anderson .Paak holder ilden ved lige på mikrofonen, mens Flying Lotus indtager rollen som future funk-troldmanden bag det hele, der sørger for tætsiddende rytmer og et spøgelsesoptog af gospelstemmer i baggrunden.




























