Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Bandet Hatari optræder gerne i stramt læder og seletøj.
Pr-foto: Eurovision Song Contest

Bandet Hatari optræder gerne i stramt læder og seletøj.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er de gået over stregen? Sadomasochistiske punkere risikerer at blive smidt ud af Melodi Grand Prix

Den islandske trio Hatari lufter frit og ofte deres kritik af den israelske regerings Palæstina-politik. Det kan muligvis koste dem pladsen i finaleshowet ved årets Eurovision Song Contest.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Island sender i år et techno/punkband med hang til BDSM, altså bondage, dominans og sadomasochisme, til årets store popkonkurrence. Deres sang hedder ’Hadet vil sejre’.

Det kan synes som en provokation i sig selv, når flertallet af deltagerne i Eurovision Song Contest synger om romantisk kærlighed, dyrker vindmaskiner og glade refræner.

Men så topper det islandske triumvirat i bandet Hatari, Einar Hrafn Stefánsson, Klemens Nikulásson Hannigan, Matthías Tryggvi Haraldsson, med at bruge deres deltagelse ved finalen 14.-18. maj til at tale palæstinensernes sag. Vel at mærke i selveste Tel Aviv.

Til den islandske avis Stundin har bandet udtalt: »Vi ser Eurovision som en politisk institution, ikke mindst i år, hvor konkurrencen afholdes i Israel«.

Et splittet værtsland

Men bandets utvetydige kritik af Israels politik over for Palæstina risikerer at koste Hatari deres plads i finalen. For det står udtrykkeligt i sangkonkurrencens regelsæt, at »ingen sangtekster, taler eller gestikker, der har en politisk eller lignende karakter, er tilladte i Eurovision«, og den slags kan altså ende i diskvalifikation.

Men bandet mener, at »det er en politisk umulighed at ære en sådan aftale«, og da der for nylig var pressemøde i forbindelse med sangkonkurrencen i Tel Aviv, nåede bandet da også lige at sige et par ord om deres modvilje mod Israels politik, før den israelske værtinde hurtigt afbrød seancen.

Til DR sagde Hataris forsanger Matthías Haraldsson efterfølgende:

»Eurovision er en konkurrence, som er funderet i fred og fællesskab, men det hænger ikke sammen, når man så afholder konkurrencen i et land som dette, der er mærket af konflikt, splittelse og undertrykkelse«.

Organisationen UKLKI – UK Lawyers for Israel – sendte allerede i april en formel klage til Eurovisions ledelse, men det har altså ikke haft konsekvenser. Endnu.

Hvis Hatari ikke bliver diskvalificeret, vil det være 20. gang, at Island stiller op i det internationale melodigrandprix. Første gang var i 1986.

Selv om Eurovisions regler forbyder politisk indhold, er sangkonkurrencen i efterhånden mange sammenhænge blevet brugt netop politisk.

I år har Ukraine trukket sig, da deres vinder ikke udviste den rette mængde nationalisme, og Italiens indenrigsminister, Matteo Salvini, har forsøgt at få diskvalificeret sit lands vinder, den italiensk-egyptiske sanger Mahmoud, fordi han har et par arabiske ord i sit nummer.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

  • Du lytter til Politiken

    Julian Assange og turen nedad
    Julian Assange og turen nedad

    Henter…

    WikiLeaks-stifteren Julian Assange blev i årevis hyldet for at starte en demokratisk revolution med sin whistleblower-platform. Siden da er han stukket af fra anklager om voldtægt i Sverige og blevet beskyldt for at samarbejde med russerne. Han har haft politisk asyl på Ecuadors ambassade i London i syv år, men i sidste uge blev han smidt på porten og anholdt af det britiske politi. Er Assange en helt eller en skurk? Og hvordan ser fremtiden ud?

Forsiden