Brad Mehldau er ikke en jazzmand som de fleste. ’Finding Gabriel’ prøver musikalsk at rumme og omformulere kaos. Det er ikke lige kønt alt sammen, men det er den verden, som Mehldau ser tumle rundt, jo heller ikke.
Selvbevidst album sprænger alle rammer: Det er ikke hver dag, en jazzplade giver sig i lag med Donald Trump
Brad Mehldau er ikke en jazzmand som de fleste. ’Finding Gabriel’ prøver musikalsk at rumme og omformulere kaos. Det er ikke lige kønt alt sammen, men det er den verden, som Mehldau ser tumle rundt, jo heller ikke.
Selvbevidst album sprænger alle rammer: Det er ikke hver dag, en jazzplade giver sig i lag med Donald Trump
Brad Mehldau har spillet professionelt, siden han var 15 og er aldrig holdt op med at søge nye musikalske græsgange. Foto: Michael Wilson
Lyt til artiklen
Henter...
Den amerikanske pianist Brad Mehldau er uden diskussion en af vor tids mest centrale og sammensatte jazzfigurer.
Han var allerede etableret som wunderkind, da han brød igennem med en stil inspireret af den tyske romantik, som ikke var lige spiselig for alle med cool jazz-idealer. Samtidig har han allerede tidligt insisteret på at forny jazzens standardtradition ved at inkludere musik af nyere dato og placere såvel Lennon-McCartney som Nick Drake og Oasis på linje med Cole Porter & co.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
