Mark Ronson kan lave et hit, hvis han vil, og han kan gøre det med skudsikre virkemidler, der glider let ind i radioen, men på sit femte album går han også ud ad mindre sikre tangenter og viser derved mere indlevende og medrivende sider af sig selv. Han er bedst, når han lader sangene vakle og hjertet synge sig itu.
Mark Ronson er muligvis internationalt anerkendt, dj, producer og toneangiver, han har vundet en Oscar, syv Grammy’er og en Golden Globe, men han har altid kedet mig med sin forkærlighed for allerede opfundne greb og ved måske at være en anelse for inspireret af Quincy Jones.
Men på dette album er der sket noget. Det mærkes allerede fra første nummer, som om han er mere intuitiv og har givet slip på sin tendens til at gå i genbrugsbutik og iklæde sig brugt tøj fra top til tå.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
