Forfatteren Elsa Gress er i centrum for en ny, lidt svær opera af det interessante musikerkollektiv We Like We.

Opera nedsænket i totalt mørke: Kvindekollektiv skaber et intenst lydbillede, men hvad pokker handler operaen om?

Solen er død, men lyset vokser frem i operaen inspireret af Elsa Gress' gendigtning af lord Byron's 'Darkness'. Foto: Simone Bartholin
Solen er død, men lyset vokser frem i operaen inspireret af Elsa Gress' gendigtning af lord Byron's 'Darkness'. Foto: Simone Bartholin
Lyt til artiklen

Der er helt og aldeles mørkt i rummet. Vi ved, at der også sidder et par rækker med publikum på den modsatte side, og at der står musikere i hver ende af salen. Men vi kan intet se. I stedet kan vi høre to lyse stemmer – en sopran og en kontratenor – bevæge sig rundt i rummet, syngende til hinanden, ledsaget af en violinists spinkle toner. Enkelt, drømmende og intenst. Og uden lyset er der fuld opmærksomhed på det bevægelige lydbillede.

Den sorte scene udspiller sig et stykke inde i musikerkollektivet We Like Wes nye opera, ’Myte om mørke’, der er en slags musikteater i grænselandet mellem et visuelt og klingende digt om Jorden på vej mod sin undergang og en fortælling om forfatteren og kritikeren Elsa Gress og hendes humanistiske livssyn. Elsa Gress ville være fyldt 100 år i år, og det markeres både på operafestivalen og med en festival på Møn, som var centrum for en stor del af hendes liv og aktiviteter. Der kan man også opleve operaen i næste uge efter et turnéstop på Aalborg Operafestival på lørdag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her