Helt køligt, uden ord eller vibration på hendes glasklare stemme. Alene ledsaget af en klarinet og en dyb, dyb bastone. Den sidste sats i polsk-russiske Mieczysław Weinbergs næstsidste symfoni – hans 21. symfoni ’Kaddish’ – befinder sig i grænselandet mellem bøn og musik. Stemningen er andægtig og intens – og fuld af sorg.
Den smukt syngende – til sidst skrigende – kvinde er Mirga Gražinytė-Tyla, der på forunderlig vis kan løfte rollen som sopran samtidig med, at hun dirigerer City of Birmingham Symphony Orchestra.




























