Lana Del Rey holder stædigt fast i sin filmiske og skæbnesvangre retro-æstetik. Men hun har aldrig skrevet skarpere sange og mere vidunderligt fabulerende pop-art-poesi end på ’Norman Fucking Rockwell!’.​​

5 hjerter: Lana Del Reys nye album kan ende som et hovedværk

Lana Del Rey, da hun optrådte på Northside Festival i 2014.  Arkivfoto Janus Engel
Lana Del Rey, da hun optrådte på Northside Festival i 2014. Arkivfoto Janus Engel
Lyt til artiklen

I et par dage har jeg haft Lana Del Reys nye lp stående foran mig, og jeg er slet ikke færdig med kigge på det cover. Lettere foruroligende og dybt fascinerende. Præcis ligesom hendes filmiske søvngænger-pop på albummets 14 fortryllende nye sange. Dem er jeg heller ikke færdig med. ​

Del Rey står på en båd med Jack Nicholsons barnebarn (ja, sådan er det bare i Lana Del Reys postmoderne popunivers) og rækker ud mod os efter hjælp. Han kigger uinteresseret mod horisonten. Titlen er skrevet med Batmans tegneseriebobler, og forholdet mellem dybde og overflade stemmer ikke rigtigt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her