0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

5 hjerter: Lana Del Reys nye album kan ende som et hovedværk

Lana Del Rey holder stædigt fast i sin filmiske og skæbnesvangre retro-æstetik. Men hun har aldrig skrevet skarpere sange og mere vidunderligt fabulerende pop-art-poesi end på ’Norman Fucking Rockwell!’.​​

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Janus Engel
Arkivfoto: Janus Engel

Lana Del Rey, da hun optrådte på Northside Festival i 2014.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I et par dage har jeg haft Lana Del Reys nye lp stående foran mig, og jeg er slet ikke færdig med kigge på det cover. Lettere foruroligende og dybt fascinerende. Præcis ligesom hendes filmiske søvngænger-pop på albummets 14 fortryllende nye sange. Dem er jeg heller ikke færdig med.

Del Rey står på en båd med Jack Nicholsons barnebarn (ja, sådan er det bare i Lana Del Reys postmoderne popunivers) og rækker ud mod os efter hjælp. Han kigger uinteresseret mod horisonten. Titlen er skrevet med Batmans tegneseriebobler, og forholdet mellem dybde og overflade stemmer ikke rigtigt.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere