Laetitia Tamko foretrækker at gøre tingene selv. Til arbejdet med sit nye album havde hun først hyret nogle professionelle studiemusikere, men kasserede alle optagelser.
Hun kunne gøre det bedre selv. Og efter at have prøvet med et stort studie i Hollywood indså hun, at vokalen lød meget bedre fra et rum på størrelse med et skab hjemme i New York. Laetitia Tamko, der også kalder sig Vagabon, har lavet sit andet album helt alene.