0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Han kæmpede med 'nazimol'-image, men alligevel formår den unge Bruckner at få en dansk gråvejrsdag til at ligne en fest

Tyske barokspecialister gør Anton Bruckners begsorte ungdomsværker gode. Nyt album byder på en smukt klingende fortolkning af komponistens dødsmesse og er fyldt med en stribe korte stykker fra komponistens unge produktion.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP Photo
Foto: AP Photo

Bruckners højtidelige musik blev flittigt spillet i tysk radio under nationalsocialismen, og det gjorde det svært for komponistens værker efter krigen.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da Bruckner var en ung mand, allerede inden han fik undervisning i musikteori, skrev han en dødsmesse, et rekviem. Det er et heftigt værk for kor, orkester og fire sangsolister på små fyrre minutter, som både stilistisk og klangligt spænder vidt. ​

Værket er sjældent opført, men det kan være, at det ændrer sig nu, hvor nogle af Tysklands bedst begavede musikere har givet det en seriøs og smukt klingende fortolkning. Inspirationen fra Mozarts berømte rekviem er tydelig nok med en blanding af dramatiske, iørefaldende korklange og bløde solistiske indsatser, alt sammen formuleret helt enkelt.

Det er et rigtig interessant værk, og den eneste virkelige anke mod Bruckners ungdomsværker for kor er, at de er for korte til at kunne udtrykke mandens ideer. Der er ansatser til voluminøse og potentielt dybe oplevelser af overvældende karakter mange steder, men han tør ikke bruge den nødvendige tid til at føre ideerne igennem. Det virker paradoksalt, når Bruckner slår en højtidelig slutsats an og slutter med et amen 40 sekunder senere.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden