0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hver en musikalsk muskel er spændt: Vor tids fløjtenister trænger uden problemer gennem en massiv orkestermur med kanoner af guld

To nye album med koncerter for tværfløjte viser spændvidden i 1700-tallets modeinstrument, der gik hen og fik sin kæmpe renæssance.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Neda Navaee
Pr-foto: Neda Navaee

Australske Ana de la Vega har et friskt tag på 1700-tallets fløjtemusik.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tværfløjten var det store modeinstrument i 1700-tallet. Var man en velhavende mand, spillede man fløjte.​​

Frederik den Store af Preussen var en af tidens fremtrædende fløjtenister, og der var tværfløjter, der kunne skilles ad i så mange smådele, at man kunne have dem i frakkelommerne. Lige klar til at samle, så man kunne spille med andre til fester, hvor man selvfølgelig havde sin fløjte med.

Musikken for traversfløjte, som tværfløjten hed i 1700-tallet, på vej fra barok til wienerklassik, var sprød og slank og passede perfekt til det luftige blæseinstrument, der dengang var af træ. Men efter rokoko-perioden, hvor fløjtemoden grasserede, og klassikken kom romantikken i 1800-tallet med nye krav om bred, dramatisk musik og store symfoniorkestre, og tværfløjten som soloinstrument gled i baggrunden.

Man kan tydeligt se udviklingen afspejlet i repertoiret af koncerter for fløjte og orkester. Der er tonsvis af fløjtemusik fra barokken og fra den sene barok, vi kalder rokoko. Mozart skrev både en fløjtekoncert og tre kvartetter for strygere, hvor førsteviolinstemmen er erstattet af en fløjtestemme – og samtidig med Mozart skrev komponisten Carl Stamitz koncerter for fløjte og orkester, der fuldt ud kan måle sig i kvalitet med både Haydns og Mozarts musik.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter