At Caroline Henderson efter en 25 år lang solokarriere nu udgiver sit første dansksprogede album, er naturligvis værd at notere sig. Og med albumtitlen ’Den danske sang’ er der ej heller meget at misforstå!
Caroline Henderson slog igennem som den ene af de to unge sangerinder i Ray Dee Ohh. På det tidspunkt var hun som datter af en svensk mor og den amerikanske jazztrommeslager-far Rudy Henderson relativt nytilkommet i Danmark.




























