Det er ikke nogen hemmelighed, at rockmusikken ikke længere er den moderne musiks muskelsvulmende alfahan. Men det har også sine fordele, at det hele ikke nødvendigvis skal være stadionstørrelse XL.
For er rockmusikkens betændte nerve den streng, man anslår, er rollen som bidsk underhund på mange måder faktisk mere passende. Bare fordi man har haft sin storhedstid, behøver man ikke blive mindre relevant. Spørg bare jazzmændene m/k.




























