Elektronisk. Der er både noget meningsfuldt og forvirrende ved et album, der både er dedikeret til planter, havearbejde, ravefester og science fiction, men det giver så god mening, når man lytter til Hodges album, der netop er brygget på denne opskrift.
Det her er et album, jeg simpelthen ikke anede, jeg havde gået og ventet på. Det er trættende at konstatere, at vi befinder os i en lidt usædvanlig tilstand, men det gør vi jo, og det er derfor kærkomment med usædvanlige soundtracks, der afspejler måden, vi nærmer os naturen på, og samtidig rummer vores længsel efter et bal.


























