0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Mydtskov Rønne
Foto: Martin Mydtskov Rønne

En scene fra 'Rhinguldet', den første opera i Wagners 'Ring', hvor en nøgen svømmer i baggrunden repræsenterer det ombejlede guld.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anbefaling: Det Kongelige Teater giver den gas med suveræn familiesaga, du kan streame gratis

Først var der ikke så meget opera at hente på krisesitet KGL Xtra. Men nu kommer hele Wagners mægtige ’Nibelungens Ring’ i Holtens mesterlige iscenesættelse.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det Kongelige Teater lægger den ultimative operaoplevelse ud til streaming på deres coronakrise-site KGL Xtra.​​​​​​​​​

I morgen og de næste tre fredage kan du gratis klikke ind på teatrets hjemmeside og opleve mere end 15 timers prisbelønnet opera i dramatisk bredformat om guder, dværge, kæmper, drager og helte – filmet i topkvalitet og udgivet af alle tiders største opera-dvd- og pladeselskab, Decca.

Nibelungens ring er Richard Wagners største værk. De fire sammenhængende operaer er inspireret af nordisk mytologi. De henter deres inspiration de samme steder som ’Ringenes herre’ og kan næsten minde om tv-serien ’Game of Thrones’.

»’Ringen’ er et af de største eventyr, der nogensinde er fortalt, og det er et af de største eventyr i Det Kongelige Teaters moderne historie,« siger Det Kongelige Teaters chef, Kasper Holten, i en pressemeddelelse.

Fremragende og hjerteskærende

I opsætningen, der fra i morgen kan streames, og som Kasper Holten selv iscenesatte som sin største succes, mens han var operachef, er historien fortalt som en saga, hvor man følger en magtfuld familie gennem flere generationer i løbet af det 20. århundrede. Med kvinden Brünnhilde som hovedfigur.

Rejsen med ’Ringen’ på Det Kongelige Teater begyndte i sin tid på Gamle Scene, inden Operaen var bygget. Den sluttede i det nyåbnede operahus på Holmen. Den strakte sig i det oprindelige forløb fra 2003 til 2006. Da de sidste forestillinger var overstået nogle år senere, blev alle kulisser brændt.

Den helt store skala

Opsætningen er noget af det stærkeste opera, Det Kongelige Teater har leveret siden årtusindeskiftet. Den blev belønnet med en Reumert-pris og fik storslåede anmeldelser både herhjemme og internationalt. Blandt andet i det britiske tidsskrift Gramophone, der i 2009 gav den prisen som ’Årets dvd’ og kaldte den både »fremragende« og »hjerteskærende«.

Det Kongelige Teater har som flere andre kunstinstitutioner kæmpet med den uforudsete coronakrise og dens udfordringer. Efter først at have lagt ret få forestillinger ud, kom de med ny dramatik filmet under selve krisen. Med ’Ringen’ folder de nu et operatilbud på den helt store skala.

Optagelsen af Wagners ’Ring’ viser det exceptionelle hold af internationale Wagnersangere, Det Kongelige havde i nullerne. Den er dirigeret af Michael Schønwandt og kan opleves på KGL Xtra fra 8. til 29. maj.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden