Pianisten Stephen Hough er en musiker, der deler vandene. Skriver jeg rosende om ham, får jeg mails fra læsere om, at han er en gold perfektionist og en kedelig musiker. Skriver jeg – som jeg gjorde for nylig – at han spiller åndsforladt Brahms, får jeg belærende mails, hvor kritikken har det modsatte fortegn.
Nu har den 58-årige britisk-australske musiker udgivet sit modne bud på Beethovens fem koncerter for klaver og orkester, og de er suverænt overbliksprægede og gennemførte. Det er indspilninger, der tydeligvis er kælet for, når man sammenligner med, hvor den klassiske pladeindustri ellers står i dag.




























