Joy Divisions ikoniske album ’Unknown Pleasures’ fra 1979 er et af de mest fortolkede og anvendte værker i musikhistorien. Men det begyndte i undergrunden. Albummet er et flot mørkt lydlandskabeligt testamente for forsangeren Ian Curtis, der tog sit eget liv for 40 år siden.

Joy Divisions dødsdisco er en motorvej for populærkulturen. Også i tv-serien 'Skam'

Joy Division-forsanger Ian Curtis få måneder før han begik selvmord Foto: Warner Records
Joy Division-forsanger Ian Curtis få måneder før han begik selvmord Foto: Warner Records
Lyt til artiklen

I denne uge er det 40 år siden, at Joy Divisions forsanger Ian Curtis tog sit eget liv. Om aftenen 17. maj 1980 skrev han et afskedsbrev til sin familie, så filmen ’Stroszek’ af Werner Herzog og lyttede til Iggy Pop-albummet ’The Idiot’, inden han hængte sig i sit køkken. Han blev 23 år gammel, og hans sidste handlinger er skildret i filmen ’24 Hour Party People’, som handler om Manchesters epokegørende pladeselskab Factory Records i årene mellem 1976 og 1992, et pladeselskab og en scene, som Joy Divison var en vigtig del af. Filmen illustrerer tydeligt, hvad det var for en kæmpestor kulturel arv, Ian Curtis efterlod sig, især med albummet ’Unknown Pleasures’ fra 1979.

’Unknown Pleasures’ er avantgardistisk popmusik for pessimister og trods weltsmertzgrundtonen sært dansevenligt. De sidste 41 år har albummet været en motorvej for populærkultur og musiktendenser inden for alverdens genrer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her