Det er to fine og samtidig smukt sammensatte værker, man kan opleve på dette nye album med kammermusik for klaver og strygere, og det er godt at høre musik af så god, men glemt en komponist som Amy Beach.
Amerikanske Amy Beach levede fra 1867 til slutningen af Anden Verdenskrig. Hun var dermed ti år yngre end sin meget berømte britiske kollega, komponisten Edward Elgar, og hun var den første kvindelige komponist, der virkelig satte sit aftryk i de store koncertsale. De skrev hver en enkelt kvintet for klaver og strygere, og begge så de meget op til Brahms som et forbillede, når de lavede musik. Så deres værker klæder hinanden.




























