0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Længe ventet debutalbum lyder som musik fra en nær fremtid

På sit længe ventede debutalbum leder danske ML Buch efter et sted, hvor hjertet kan slå. Det lyder som musik, der er blevet efterladt i en nær fremtid.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Selvportræt
Foto: Selvportræt

ML Buch, der består af Marie Louise Buch, afsøger med en blanding af syntetisk dreampop, moderne barok og elektronisk musik mulighederne for intimitet i en digital tid.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Når man lytter til ML Buchs debutalbum, ’Skinned’, er man ikke et sekund i tvivl om, at Marie Louise Buch sagtens kunne have skrevet en funklende popplade. Men heller ikke om, at det ikke var ambitionen.

Er der aner af funklende pop, er det også, som om perspektivet er sat i en nær fremtid, der kigger forundret tilbage på en tid, hvor den slags musik var en mulighed – dengang det var nemt at afgøre, hvor kroppen sluttede, og skærmen begyndte, før mennesket som art begyndte at fordufte i det digitale. Der er både en stærk tilstedeværelse af noget menneskeligt og af noget upersonligt i ML Buchs sange, der trækker på alt fra syntetisk dreampop til moderne barok og noget elektronisk.

ML Buch dyrker et minimalistisk udtryk, så også musikken føles skinned, flået. Ligesom på ep’en ’Fleshy’ fra 2017 arbejder hun med at flytte rundt på nogle relativt enkle byggeklodser, der også kan emme af artpop fra 1980’erne – som om de forsøger at huske, hvordan Kate Bush spillede klaver. Og selv når guitaren, som Buch håndterer med sin egen særlige finesse, er i fokus, føles sangene ikke som guitarmusik. Det er guitaren renset for alle trætte konnotationer.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts