0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Taylor Swifts nye album slår vild salgsrekord i USA og nærmer sig Madonna

Den amerikanske sangerinde har på en uge solgt 615.000 udgaver af sit nye album 'Folklore'.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mario Anzuoni/Ritzau Scanpix
Foto: Mario Anzuoni/Ritzau Scanpix

Taylor Swifts nye album 'Folklore' har på en enkelt uge formået at blive det bedst sælgende album i USA i hele 2020.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Taylor Swifts nye album 'Folklore' har på en enkelt uge formået at blive det bedst sælgende album i USA i hele 2020.

Albummet, der blev udgivet 24. juli, er indtil nu blevet solgt 615.000 gange i digitalt eller fysisk format.

Det skriver mediet Los Angeles Times natten til mandag dansk tid.

Dermed overhaler Taylor Swift K-popgruppen BTS, hvis album 'Map of the Soul' er blevet solgt 574.000 gange i USA, siden det udkom tilbage i februar.

Taylor Swifts pladeselskab, Republic Records, siger, at det globale salg af 'Folklore' allerede har oversteget 2 millioner.

Den præstation er mere end nok til at sikre, at sangerindens nye album søndag debuterede som nummer et på den amerikanske hitliste Billboard 200. Det skriver Billboard på sin hjemmeside.

Kun overgået af Madonna og Streisand

Det er syvende gang, at 30-årige Swift har et album på hitlistens førsteplads.

Blandt kvindelige artister har kun Barbra Streisand og Madonna haft flere albums på førstepladsen med henholdsvis 11 og 9.

Rekorden for flest førstepladser nogensinde på den amerikanske hitliste tilhører The Beatles, der har haft hele 19 albums som nummer et.

'Folklore' er Taylor Swifts ottende studiealbum. Det blev optaget i al hemmelighed, mens sangerinden var i karantæne under coronapandemien.

Albummet blev frigivet med bare få timers varsel, hvilket er ulig Swift, der normalt kommer med små hentydninger til sine fans flere måneder i forvejen, når et nyt album er på vej.

Det er ikke kun den amerikanske sangerindes albumsalg, der er imponerende.

Ifølge analysefirmaet Nielsen Music er sangene på 'Folklore' allerede blevet streamet mere end 289,9 millioner gange den første uge.

Det er den bedste streaminguge blandt alle ikke-rap-albums, der er blevet udgivet i år, skriver Billboard.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts