YouTube har i mange år været den mest effektive markedsføringskanal for musik på nettet. Ingen har rigtig kunnet tage kampen op mod den kendte videotjeneste, og det er derfor kritisk for danske musikere, at de i øjeblikket er helt udelukket fra YouTube som følge af uenighederne mellem rettighedsorganistation Koda og YouTube-ejeren Google.
Men i den seneste tid er der kommet en en seriøs udfordrer til YouTube, lyder det fra branchen og eksperter. Musik- og videotjenesten TikTok har fået massivt fat i de unge.




























