0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tudeprinsen triumferede, og knaldhætterne finsleb deres støjrock: Politikens anmeldere kårer 12 af årets bedste danske album

2020 var et fantastisk år. Eller ... det var det i hvert fald for den rytmiske musik, der trods en ubærlig situation med aflyste koncerter, turnéer og festivaler på stribe blev ved med at udkomme med gode plader. Politikens musikredaktion har voteret og udvalgt årets bedste danske beat-albums. Pernille Jensen sætter ord på.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Ehrbahn
Arkivfoto: Jacob Ehrbahn

Bisse er mere original end de fleste - selv med et sønderknust hjerte.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

1Bisse: Tårefilm. Showbisse: Det er verdens mindst opfindsomme idé: At skrive en plade om ulykkelig kærlighed. Men Bisse er mere original end de fleste, selv med et sønderknust hjerte, og det beviste han endegyldigt med den helstøbte ’Tårefilm’, hans 11. plade siden 2015. »Jeg ved ikke, om det er et album for andre«, skrev han på Facebook, da han udgav albummet. Men den selverklærede tudeprins’ milde, softrockede triumf var i hvert fald et album for os. Og så var det ikke engang Bisses eneste album i år. Før ’Tårefilm’ udgav han nemlig den fabulerende, klaustrofobiske, virkelig sjove og lige så forfærdende ’Cobid-20’, der undersøgte pandemiens spæde bølgeskvulp med lommeantropologiens nysgerrighed og Bisses egen musikalske fandenivoldskhed. Hvor ’Cobid-20’ var første bølges chok, sus og nyhedsværdi, var ’Tårefilm’ anden bølges nedturstyngdetæppe. De sørgelige senfølger, der er svære at slippe igen.


2Baby in Vain: See Through. Escho: Den københavnske trio Baby in Vain tog en god ting og gjorde den endnu bedre, da de på deres andet album virkelig finsleb deres egenartede støjrock og gav den et væld af nye nuancer og temperamenter. »Hvor de tidligere var tre knaldhætter, der spillede så højt og tungt som muligt, er trioen blevet mere raffineret med tiden, og ’See Through’ er et smukt og helstøbt bevis på det«, skrev jeg i min anmeldelse, og gav fem hjerter.

3Uffe Lorenzen: Magisk realisme. Bad afro: Han siger det selv: han har fundet et smuthul i alle vores systemer. Og hatten af for det.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter