Jeg tænder for Efterklang-forsanger Casper Clausens soloalbum, ’Better Way’ på hjemmekontorets gamle brødrister af en bærbar computer. Og tænker med det samme, at der må være noget galt.
En hektisk synthesizerfigur nærmest skræpper mig ind i hovedet, og det bliver den ved med i små tre minutter. Hvorefter den umærkeligt fletter sig sammen i et repetitivt krautrocket beat, mens Clausens karakteristisk lyse stemme blander sig. Det lyder som selve soundtracket til, når solen bryder frem efter et halvt år med gråvejr. Og det er en virkelig blæret åbning. Små ni minutter senere klinger sangen ud. Fortumlet sidder jeg tilbage. Hvad skete der lige der?




























