»Lysvågen, for langt væk, og jeg ånder lige nu / Ånder du nu«.
Ja, for pokker! Ordene om at være lysvågen og åndende lige nu fik mig i den grad til at spidse ører med hele kroppen, da jeg hørte dem første gang. Sangen hed ’Ånder du nu’, og dens placering sådan cirka midt mellem poetisk indierock og mundrap nudansk r&b med smag for blid autotune gjorde mig øjeblikkelig lysvågen.




























