0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

5 hjerter: Han var ude af stand til at skrive dårlig musik, blot fordi filmen, han skulle skrive musik til, ikke var blandt de bedste

Passionsmusik kan også være filmmusik. Hvis musikken altså er god nok – som den til ’Kongernes Konge’ fra snart meget længe siden. Miklós Rózsa hørte til de få i faget, der nemlig ikke kunne skrive dårlig musik, blot fordi filmen, han skulle skrive musik til, var det.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mary Evans/af Archive/Ritzau Scanpix
Foto: Mary Evans/af Archive/Ritzau Scanpix

I denne scene fra filmen kan man ikke se, at selveste Guds søn blev spillet af noget så jordisk som skuespilleren Jeffrey Hunter. Men for det meste kunne man, og det var der religiøse kredse i USA, der lod sig provokere af. Iøvrigt blev netop 'Bjergprædikenen' gjort til grin i Monty Pythons 'Life of Brian'.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Bachs Mathæuspassion er nok ikke den mest oplagte sammenligning. Og heller ikke hans ’Johannes-passion’. Eller Telemanns Markus-passion, eller polakken Krzysztof Penderickis Lukaspassion. Men derfor kan et stykke filmmusik godt trække på den samme læst: De fire evangelier i Det Nye Testamente.

I påsken kan enhver, der er idømt stuearrest, fordrive tiden og bekæmpe kedsomheden med at lytte til for eksempel passionsmusik. Og det kan faktisk være musik fra en filmstrimmel. Det er ikke musikken til den første ’Kongernes Konge’, en stumfilm fra 1927, det drejer sig om her. Men den anden, fra 1961. Den blev produceret af den moldovisk fødte amerikaner Samuel Bronston og instrueret af amerikaneren Nicholas Ray, og den krævende titelrolle blev betroet Jeffrey Hunter, en ung amerikansk skuespiller. Den rolle kostede ham i øvrigt karrieren. Filmen var også tæt på at koste den uafhængige producent hans formue. Men så kom filmselskabet MGM og reddede ham mod at få del i billetindtægterne. Men filmen med originaltitlen ’King of Kings’ kunne den økonomiske indsprøjtning kun redde til en vis grad.

Rózsa hørte til de stolte i faget. Han var ude af stand til at skrive dårlig musik, blot fordi filmen, han skulle skrive musik til, ikke var blandt de bedste. Og han var ikke imponeret af det materiale, som Bronston kunne vise ham, og savnede en stærkere sammenhæng mellem de enkelte scener i filmen. Den sammenhæng kom musikken til at levere.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter