Bachs Mathæuspassion er nok ikke den mest oplagte sammenligning. Og heller ikke hans ’Johannes-passion’. Eller Telemanns Markus-passion, eller polakken Krzysztof Penderickis Lukaspassion. Men derfor kan et stykke filmmusik godt trække på den samme læst: De fire evangelier i Det Nye Testamente.
I påsken kan enhver, der er idømt stuearrest, fordrive tiden og bekæmpe kedsomheden med at lytte til for eksempel passionsmusik. Og det kan faktisk være musik fra en filmstrimmel. Det er ikke musikken til den første ’Kongernes Konge’, en stumfilm fra 1927, det drejer sig om her. Men den anden, fra 1961. Den blev produceret af den moldovisk fødte amerikaner Samuel Bronston og instrueret af amerikaneren Nicholas Ray, og den krævende titelrolle blev betroet Jeffrey Hunter, en ung amerikansk skuespiller. Den rolle kostede ham i øvrigt karrieren. Filmen var også tæt på at koste den uafhængige producent hans formue. Men så kom filmselskabet MGM og reddede ham mod at få del i billetindtægterne. Men filmen med originaltitlen ’King of Kings’ kunne den økonomiske indsprøjtning kun redde til en vis grad.
