Lyt til artiklen
En koncert med DMX sluttede med en bøn. Uanset hvor meget af gadens blod, angstens sved og testosteronpumpet maskulinitet, newyorkerrapperen med den bryske attitude havde trukket sit publikum igennem, sluttede han altid af med at dreje sin hæse stemme i retning af Gud. Og blottede sig.
Som dengang i 1999, da DMX under den største reinkarnation af Woodstock-festivalen rørte rundt i et publikum på hundredtusind mennesker, som var de et oprørt hav af crowdsurfende kroppe, og han var en havgud i bar overkrop og røde smækbukser.
