Det skorter ikke på eksperimenterende dansk jazz, der med kanter og knaster griber ud efter alle mulige andre genrer. Er man på jagt efter den nordiske tone, er der også flere gode bud, og det samme gælder traditionsbevidste kvindelige vokalister. Men leder man efter friske bud på den gode, gamle udadvendte jazz, er kandidaterne ikke ved at trampe hinanden ned for at komme til fadet.
Og det er så her, Snorre Kirk kommer ind i billedet. Den herboende norskfødte trommeslager har etableret sig som en jazzens gentleman i den store tradition fra Duke Ellington og Count Basie, hvor det som bekendt ikke nytter en disse, hvis det ikke swinger. Det er ikke nogen let kunst at træde i så store sko.




























