Det handler om trommerne. Det er ikke til at tænke på andet. De trommer, altså. Stikker mod messing. Kantslag på lilletrommen. Hænder mod skind. To fødder, der danser på pedalerne. Langt bagud på beatet, så tungt flydende fremad – men aldrig hægtet af.
Hiatus Kaiyotes nye plade er et lille rytmisk vidunder, der er som skabt til at få nakker til at nikke, fingre til at tappe i bordet, kæber til at hænge og dingle. Et synkopisk eventyr udi i den genre, bandet selv har døbt for wondercore: En slags musikalsk smeltedigel, hvor jazzens avancerede harmonilære møder funkens groove, (neo)soulens vokaleskapader, electroens fremdrift og i denne plades tilfælde også Hollywoods storladne filmmusik.




























