Det var en ven, der adviserede mig en time inden. Den Danske Strygekvartet skulle spille i mit nabolag, i Flintholm kirke på Frederiksberg. Forrige søndag eftermiddag.
Jeg gik derover. Havde håbet på et sådan totalt lødigt program, noget med mol og panderynker i kirketiden. Noget benhård Bach parret med noget modernistisk sarkasme. Agtigt. Hvis jeg havde vidst, at de ville spille en dansesuite, de selv havde sammensat, efterfulgt af egne arrangementer af folkemusik fra Norden, var jeg måske ikke kommet, for hvem har vel behov for det i sit liv?




























