Hvis man for længst var holdt op med at følge med i, hvad John Mayer gik og lavede, og længe mest har set ham dukke op hist og her med cowboyhat og guitarsolo (blandt andet sammen med resterne af Grateful Dead i Dead & Company, som Mayer har turneret med siden 2015), eller hvis man måske fra begyndelsen aldrig helt kunne se fidusen i hans bløde og behagelige (hvis ikke ligefrem behagesyge) guitarrock, ja, så er ’Sob Rock’, hans 8. studiealbum og det første siden ’The Search for Everything’ fra 2017, nok heller ikke lige albummet, der vil få én til at vågne op af døsen.
At det er det bedste John Mayer-album siden sådan cirka for evigt (eller i det mindste siden ’Room for Squares’), er der til gengæld en temmelig god chance for – ikke at det siger det helt store, for det meste har været meget sådan middle of the road-agtigt. Og alligevel må jeg indrømme, at ’Sob Rock’ har akkompagneret mig loyalt til alle mulige gøremål i en uges tid nu. Det er easy listening, der kaster et easy skær over alle aktiviteter – hvad jeg end vælger at stille op med min dag og mit liv, er det o.k. med John Mayer. Ligge og slumre med tæppe? Yes. Tage opvasken og så støvsuge lidt? Fint. Mayer er musik til hverdagen. Holder man virkelig meget af den, holder man muligvis også lidt af Mayer.
