1Peggy Gou: ’I Go’
En af de stærkeste producere og dj’s på den koreanske elektroniske musikscene er Peggy Gou, der debuterede med ep’en ’Starry Night’ i 2019. Hun har en skarp sans for minimalisme, og alt, hvad hun producerer, er svært at glemme, når først man har hørt det. Foruden producere som Park Hye Jin og Yeaji har Peggy Gou været med til at sætte Korea på techno-verdenskortet, og nu er hun landet med en single, der hylder 90’ernes rave-lyd. Singlen ’I Go’ minder mig om New Order på albummet ’Technique’ fra 1989 og om perfekt eurodance i dur med corona.



























