Bag Late Runner står Asger Tarpgaard, der tidligere har spillet i bands som blandt andre Superheroes, og hans debut er et dejligt nostalgisk George Harrison-beslægtet album, der lugter lidt af tobak og Californien i 1970’erne.
Der er bare noget musik, der fra første akkord trænger ind under huden og aldrig helt vil forsvinde igen. Det er den følelse, jeg har med danske Late Runner’s album ’Nothing’s Real Anymore’. Den første sang på albummet starter med spørgsmålet:
»If I were young. With all I know, with all I’ve seen. If I were young again. How would I choose. To spend my days, to spend my time«.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
